Ring til os
62 61 50 69
Du er her:forside » Luft til vand

Luft til vand

Luft til vand varmepumper er effektiv og miljøvenlig opvarmning af boligen

En luft til vand varmepumpe udnytter varmen i udeluften, der videregives til boligens gulvvarme- eller radiatorsystem. Luft til vand varmepumper er effektive helt ned til minus 18 – 20 ºC. Dette svarer i praksis stort set til året rundt. Gennemsnitstemperaturen i Danmark i de tre koldeste vintermåneder er 0,5 grader. Ved udendørs-temperaturer under minus 20 ºC sikrer en indbygget el-patron, at varmepumpen stadig leverer tilstrækkelig varme. Luft til vand varmepumper producerer varme på en skånsom og miljøvenlig måde. Ingen forbrænding, ingen partikeludledning – kun ren luft.

F2120-2

Luft til vand varmepumpe – en nem og præsentabel installation.

Luft til vand varmepumper består af en ude- og indedel. Indedelen fås som en kompakt enhed bestående af varmtvandsbeholder, bufferbeholder, styring, el-patron, ekspansionsbeholdere og cirkulationspumper – hvor alt er indeholdt i ét kabinet, hvilket giver en enkel, hurtig og præsentabel installation. Indedelen placeres i bryggers, fyrrum eller teknikrum, typisk hvor det eksisterende varmeanlæg har stået.
Såfremt der ikke er plads til en kompakt indedel – f.eks. på grund af lav loftshøjde i kælder eller hvis der er et stort behov for varmt brugsvand, der skal bygges sammen med et eksisterende varme- eller solvarmeanlæg, kan indedelen selvfølgelig opbygges med separat varmtvandsbeholder, buffer og styring, el-supplering m.v. Udedelen, dvs. selve varmepumpen placeres udenfor boligen. En lydsvag blæser suger udeluften ind. Den varme, der altid findes i luften, selv ved minusgrader, forvandles i kompressor, varmeveksler og kondensator til varmt vand, der opvarmer boligens centralvarmeanlæg og til varmt brugsvand.
En luft til vand varmepumpe er en totalløsning, men kan som nævnt sammenkobles med eksisterende varmesystemer. Det er den ideelle varmepumpe løsning, der hvor der ikke er mulighed for nedgravning/udlægning af jordslangesystem.

F2120-5

Stor besparelse med luft til vand varmepumpe

De nye generationer af luft-vand varmepumper bliver stadig mere lydsvage og energieffektive. For hver kWh, der anvendes til at drive varmepumpen, afgives der typisk mere end 3 – 4,5 kWh, – enkelte fabrikater helt op til 5 kWh – i form af varme til huset. Det giver mere end halverede opvarmningsomkostninger sammenlignet med f.eks. oliefyr eller ren el-varme. En luft til vand varmepumpe giver også pæn besparelse i forhold til naturgasfyr og kan endda matche et træpillefyr når det gælder fyringsudgiften og så er der intet arbejde forbundet med varmepumpen, den passer stort set sig selv. En luft til vand varmepumpe skal have lovpligtigt eftersyn af et certificeret kølefirma én gang årligt, det giver dig sikkerhed for at varmepumpeanlægget yder optimalt og giver varmepumpen de bedste vilkår for en lang levetid.

Markedets bedste luft-vand varmepumpe

Vores anbefaling når det drejer sig om luft til vand varmepumpe:

Vølund F2120 luft-vand varmepumpe – læs mere her

Andre gode luft-vand varmepumper:

Samsung luft-vand varmepumper – læs mere her

Mitsubishi luft-vand varmepumper

Daikin luft-vand varmepumper

Bosch luft-vand varmepumper

Danfoss luft-vand varmepumper

Panasonic luft-vand varmepumper

Luft til vand varmepumper: se det store produktudvalg på: www.bosch-climate.dk, www.varme.danfoss.dk og www.volundvt.dk .
Få et uforpligtende tilbud. Vi dimensionerer og laver en energiberegning, der viser besparelsen med en luft til vand varmepumpe i din bolig.

Vil du have hjælp til at vælge det bedst egnede luft til vand varmepumpeanlæg til din bolig, så kontakt Fyns Varmepumpecenter.

Læs mere om Fyns Varmepumpecenter»

Vølund luft-vand F2120